| Fornavn: | Line Nybro |
| Efternavn: | Petersen |
| Institution: | Afdeling for Film og Medievidenskab, Københavns Universitet |
| Adresse: | Njalsgade 80 |
| Post nr.: | 2300 |
| By: | København S. |
| Tlf.: | 35328870 |
| E-Mail: | linenp@hum.ku.dk |
| Projekttitel: | Believe in Buffy? Religiøse diskurser i moderne amerikansk tv-fiktion og perspektiver for danske unges religionsforestillinger. |
| Vejleder: | Stig Hjarvard |
| Starttidspunkt: | 2007-01-05 |
| Forventet sluttidspunkt: | 0000-00-00 |
| Kort Præsentation: Projektet vil afdække, hvorledes religiøse diskurser i den amerikanske moderne tv-fiktion indvirker på unge danske seeres religionsforestillinger. Denne problemstilling afdækkes dels via indholdsanalyser af religiøse diskurser i moderne amerikansk tv-fiktion udfra et dobbelt teoretisk greb, der fokuserer på det overnaturliges permanente fascinationskraft og samtidig indsætter det i en social kulturel kontekst. Dels besvares problemstillingen gennem en receptionsanalyse af seriernes unge danske publikum, der undersøger, hvordan disse religiøse signaler tolkes i en dansk rekontekstualisering. | |
| Fuld Præsentation: Projektet tager sit udgangspunkt i en stigende desekularisering af det moderne vestlige samfund (Berger 1999, Habermas 2005) og fokuserer på denne tendens i forhold til den danske ungdom, da disse tegner konturerne for fremtidens samfund. Dette segment er også interessant, fordi en stor del af den amerikanske tv-fiktion henvender sig til et ungt publikum, og desuden må vi formode, at de unges religiøse forestillinger er mere letpåvirkelige end hos et ældre mere etableret publikum. Den ugentlige tv-oversigt illustrerer, i hvor høj grad den amerikanske tv-fiktion udfylder sendefladen i primetime tid på de fleste danske tv-stationer, og af den årsag er tv-fiktionen et relevant analyseobjekt som et eksempel på kulturimport. Baggrund I en amerikansk kontekst skriver professor Stewart Hoover i Religion in the Media Age (2006), om hvordan de protestantiske fundamentalisters primære anvendelse af medierne ikke fokuserer på at promovere et kristent budskab overfor troende og ikke-troende, men i højere grad fokuserer på at indtage deres herredømme i offentlighedens moderne kultur (Hoover 2006: 33). De amerikanske fundamentalister, senere kaldet evangelisterne, har i et historisk perspektiv evnet at anvende medier som radio og tv til at skabe debat om deres moralværdier og opfattelser af det moderne samfund (Lindhardt 2005). En omfattende receptionsanalyse af Lynn Schofield Clark i From Angels to Aliens (2003) viser, i hvor høj grad amerikanske teenageres religiøse og åndelige forestillinger påvirkes af blandt andet tv-fiktionsserier som Buffy, The Wampire Slayer (1997-2003) og Charmed (1998-06). Det er interessant, at dette billede tegner sig på tværs af de unges familiemæssige religiøse tilknytningsforhold og således også gælder for de selverklærede ateister. I en dansk-kulturel kontekst, hvor religiøs retorik fylder langt mindre, og hvor religiøse institutioner stort set er fraværende i det samlede mediebillede, betyder dette, at netop den importerede amerikanske tv-fiktion tilbyder de danske seere et af hverdagens få møder med religiøse og åndelige diskurser. Netop derfor er det relevant at analysere disse diskurser og siden undersøge perspektiverne for de danske seeres religionsopfattelser. Teori Religionsbegrebet defineres i projektet blandt andet ud fra en sociologisk tilgang. I den sammenhæng er Max Webers The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism (orig. 1930) et centralt værk, der fokuserer på religionens gennemslagskraft i forskellige forklædninger som eksempelvis kapitalismen. I forhold til det eksisterende moderne samfund kan Anthony Giddens Modernity and Self-Identity (1991) bidrage til at illustrere, hvordan dette påvirker selvidentiteten hos det moderne menneske, mens Peter Berger (1999) anskuer problematikken med udgangspunkt i øget desekularisering i vores sociale konstruktion. Denne socialkonstruktivistiske tilgang understreger, at religion og overtro tilbyder det usikre menneske en tryg forklaringsmodel i en usikker tid. Samtidig tager en kognitivistisk tilgang til en religiøs diskurs ikke sit udgangspunkt i de etablerede religiøse institutioner. Pascal Boyer fremsætter en kognitivistisk definition i Religion Explained (2002) og fastholder, at en søgen efter det overnaturlige både eksisterer hos troende og ikke-troende. Fra et kognitivistisk synspunkt er fokus på, hvorledes den menneskelige konstruktion betyder, at vi tiltrækkes af tanker om det overnaturlige, samt hvordan disse udspringer fra nogle få grundlæggende tankemønstre og således altid har et vidst ”greb” i realisme (Boyer 2002, Grodal 2003). Projektet låner Boyers begreb counter-intuitive til at beskrive, hvordan det paranormale bryder med den forventede fysiske kausalitet. Ved at anskue problemstillingen fra disse to teoretiske perspektiver vil projektet afspejle hvilke elementer fra disse tilgange, der kan siges at være gyldige, og om en helt tredje forklaringsmodel må opstilles. Derudover låner projektet Hjarvards begreb om banale religiøse repræsentationer til at forstå mediernes rolle som en slags erstatning for de religiøse institutioner ”The media become distributors of what we label banal religion and through this the media may serve as a source of reenchantment” (Hjarvard 2006: 4, 2003). Resultaterne fra tekstanalyserne vil blive anvendt i forhold til at udvikle en kvalitativ undersøgelse til projektets anden del; receptionsanalysen. For at besvare receptionsdelen af problemstillingen danner Schrøder og Drotners (et al.) Researching Audiences (2003) den teoretiske baggrund for udviklingen af det kvalitative design. Lynn Schofield Clarks omfattende receptionsanalyse (2003) vil slutteligt indgå i en diskussion af resultaterne. Det samme gælder for Hanne Bruuns receptionsanalyse (2004) med fokus på netop den rekontekstualisering, der opstår. Projektet vil inddrage spørgsmålet om kulturel identitet og kulturimport med udgangspunkt i McQuails (2000) teori om globaliseringens betydning for de nationale identiteter og samtidig bidrage til diskussionen om betydningen af ”amerikanisering” i en bredere kulturel kontekst (Biltereyst 2003), men med det religiøse som det særlige aspekt. Følgende arbejdshypoteser kan formuleres på baggrund af ovenstående teoretiske perspektiv: ▪ Tv-fiktionen har den særlige egenskab i sammenstillingen med andre tv-genrer, at den dyrker den nære identifikation med sin seer og tilbyder et univers, der besidder en vis grad af kausal realisme og dermed repræsenterer en alternativ virkelighed, der let kan forveksles med vores egen. Derfor kan det tænkes, at seeren ikke forkaster seriernes diskurs som værende ”amerikanske” i samme grad, som det var tilfældet med eksempelvis talkshowet. ▪ Forudsætningerne for det unge danske publikum er markant forskellig fra det amerikanske. Der er tale om en rekontekstualisering, som resultatet af den kulturimport den amerikanske tv-fiktion repræsenterer. Samtidig er det kulturelle religiøse klima i Danmark meget forskelligt fra det amerikanske, da det netop er præget af religiøsitetens markante fravær (især en institution som folkekirken) i det eksisterende mediebillede og vores hverdagslige retorik. Derfor får danske unge primært deres forestillinger om religiøsitet og åndelighed fra amerikaniserede diskurser, som de ofte møder via tv-mediet. Projektet arbejder udfra tanken, at tv-fiktionens diskurser indvirker på de udøvende religiøse unge, de ikke-udøvende religiøse såvel som de ateistiske. Således at disse grupper tilbydes samme forestillinger om et liv efter døden, ånder, ukendt intelligent liv i universet, clairvoyance osv. Det er projektets mål, at analysere om disse grupper accepterer seriernes diskurser lige, og om man kan tale om en form for ritualiseret brug af denne mediegenre hos en eller flere af grupperne. | |
| Engelsk Projekttitel: | Believe in Buffy? Religious discourse in contemporary American television fiction and perspectives for young Danish viewers. |
| Engelsk Præsentation: The aim of the project is to disclose how religious discourses in contemporary American television fiction influence religious thoughts with young Danish viewers. The problem field is resolved in part through content and discourse analysis of fictional serials such as Buffy, The Vampire Slayer (1998-), Lost (2004-) and Ghost Whisperer (2005-) from a double theoretical framework, which focuses on the permanent fascination with the supernatural and considers the socio cultural context. Furthermore the problem field is answered through a reception analysis of young Danish audiences that considers how these religious signals are interpreted in a re-contextualisation. | |