|
Afbud: Anette Risberg CBS, Anker Helms ITU, Bent Fausing KU, Gitte Gravengaard KU, Søren Kjørup RUC, Lars Qvortrup SDU, Thorkild Hanghøj SDU, Nicolai Graakjær AAU og Stine Liv Johansen AU
Ordstyrer: Stig Hjarvard
Referent: Dorte Lindvald Pedersen
Dagsorden blev godkendt
Poul Erik Nielsen redegjorde kort om den eksterne evaluering af FMKJ og den nye bevilling fra Forskningsstyrelsen på 3,2 millioner kroner for 2006-2010. Evalueringens kritik af det begrænsede udbud af samfundsvidenskabelige kurser blev diskuteret, og Finn Frandsen udtrykte et ønske om øge kursusudbuddet inden for kommunikationsområdet.
Det blev ligeledes kort diskuteret, at FMKJ skulle stræbe efter at udbygge et mere formaliseret internationalt netværk evt. gennem de opslåede gæsteprofessorater.
Beretningen blev godkendt.
Poul Erik Nielsen præsenterede kort regnskabet og forklarede, hvorfor udgifterne var markant lavere end budgetteret og påpegede at deltagerbetalingerne ikke levede op til forventningerne. Det blev understreget, at det ikke er hensigten, at FMKJ oparbejder et overskud, men FMKJ opretholdt i 2005 gennem samarbejdet med NordForsk-netværket et tilfredsstillende kursusudbud. FMKJ aktiviteterne i 2005 tog højde for, at den økonomiske situation var uafklaret i perioden frem til Forskningsstyrelsens bevilling.
Regnskabet blev godkendt.
Poul Erik Nielsen redegjorde for budgettet for 2006, der i overensstemmelse med bevillingen fra Forskningsstyrelsen rummer nogle ændringer i kompensationen til forskerskolelederen (forhøjelse) og værtsinstitutionen (nedsættelse). Desuden er der en markant forøgelse af kursusudgifterne og midler til et gæsteprofessorat.
Budgettet blev vedtaget med den tilføjelse, at nævnet har mulighed for at igangsætte flere gæsteprofessorater end budgetteret og dermed tære på overskuddet, ligesom der i henhold til diskussionen i pkt. 7 blev åbnet mulighed for at støtte aktiviteter initieret af ph.d.-stipendiaterne.
Ad 5 Udpegning af
nævn
Nævnet får følgende sammensætning:
På vip-siden: Poul Erik Nielsen AU (født medlem), Stig Hjarvard KU, Tove Arendt Rasmussen AAU og Lars Qvortrup SDU.
Ph.d.-stipendiater: Mette Berth RUC, Anne Viskum Jørgensen CBS, Gitte Gravengaard KU og Helle Aggerholm ASB.
Følgende kurser er planlagt i 2006:
I NordForsk regi arrangeres et kursus om Publics, Audiences and Users sandsynligvis i løbet af efteråret 2006.
Desuden afholder FMKJ et halvdagsseminar for nye såvel som nuværende ph.d.-stipendiater og vejledere om vejledning, FMKJ’s tilbud og netværksdannelse 13.03.06 på RUC, samt et halvdagsseminar om samfinansierede stipendiater og erhvervs-ph.d.’ere senere på foråret.
Det er fortsat muligt at komme med forslag til kursusudbuddet i efteråret 2006.
Nævnet har i det forløbne år diskuteret det begrænsede antal indmeldte stipendiater fra enkelte af de tilknyttede institutioner samt det forhold, at FMKJ ikke har haft en tilstrækkelig synlighed over for ph.d.-stipendiaterne. I den forbindelse præsenterede Poul Erik Nielsen kort en mindre undersøgelse af stipendiaternes ’levevilkår’ på de forskellige institutioner og betingelserne for indmeldelse. Det viser sig, at der er vidt forskellige levevilkår for stipendiaterne ligesom kompetence- og ressourcefordelingen mellem universitet/fakultet og institutterne varierer. De forskelligartede vilkår er således et generelt problem, som selvsagt rammer netværks forskerskoler hårdest, men som givetvis bør løses universiteterne imellem. Uafhængigt af de generelle levevilkår er der en tendens til, at incitamentet til indmeldelse i FMKJ falder, hvis stipendiaterne selv råder over midlerne til kontingentet. Det betyder, at FMKJ i højere grad skal være i stand til at godtgøre fordelene ved at være medlem.
På den anden side er det væsentligt at fastholde, at institutionerne har en forpligtelse til at sikre infrastrukturen i forskerskolerne, hvilket blev understreget i Morten Kyndrups oplæg om forskerskolerne.
FMKJ opfordrer repræsentanterne i repræsentantskabet til at informere nye ph.d.-stipendiater om FMKJ og sørge for at de bliver tilknyttet en forskerskole.
FMKJ vil i det kommende år arbejde på at øge forskerskolens synlighed og tilbyde nye faciliteter. Nævnet vil udarbejde en velkomstpakke til nye ph.d.-stipendiater som blandt andet kan indeholde bogen Proces og struktur i ph.d.-forløbet - om at leve og overleve. Hjemmesiden er ved at blive forbedret, og det skal være muligt for stipendiater at søge nævnet om støtte til mindre ph.d.-arrangementer. En betingelse for støtte er, at arrangementer annonceres på hjemmesiden og er åbne for alle FMKJ-stipendiater. Der skal være en ansvarlig seniorforsker tilknyttet, hvis arrangementer skal udløse ECTS.
Ansøgninger om samfinansierede og internationaliserings ph.d.-stipendier fra Forskningsstyrelsen kan kun ske gennem en forskerskole. Ansøgningsfristen er den 03.04.06, så interesserede institutioner skal hurtigst muligt og i god tid før ansøgningsfristen kontakte FMKJ (se opslag på www.forsk.dk). I modsætning til tidligere skal der ikke være endeligt økonomisk tilsagn fra samfiansieringspartneren, ligesom der er sket ændringer i forhold til internationaliseringstipendierne.
Det blev understreget, at ansøgningsfristen for gæsteprofessorer for 2006 og 2007 er den 01.03.06
Første nævnsmøde afholdes mandag den 13.03.06 fra klokken 10-13 på RUC.
Forud for mødet præsenterede Formand
for Forskeruddannelsesudvalget (FUU) under Koordinationsudvalget for forskning
(KUF) Professor og forskerskoleleder Morten Kyndrup
den forskningspolitiske
udvikling på forskeruddannelsesområdet.
Referent Dorte Lindvald Pedersen